DENNE SIDE ER UNDER OPRETTELSE 

Om Pia – fra sygemelding til egen forretning

Hos Pia startede mere eller mindre på få minuter en eftermiddag i 2014. Jeg var i en meget stresset periode på mit arbejde, sad midt i min sygemelding og besluttede, at det ikke var det jeg skulle blive ved med. Jeg arbejdede i en børnehave som special pædagog hvor ressourcer ikke fulgte med det antal børn, vi skulle have.

Jeg husker denne eftermiddag meget tydelig, hvor jeg fortalte min mand, jeg ikke ville foresætte på mit arbejde. Han var sød og bakkede mig op, og sagde det skulle jeg da heller ikke, når det var sådan jeg havde det med det. Men samtidig spurgte han mig om hvad jeg så ville? jeg mumlede lidt, og fik sagt, jeg godt kunne tænke mig en butik der solgte brugskunst. Hvordan jeg helt kom frem til det, ved jeg ikke, for det var ikke noget jeg havde tænkt over før. Min mand svarede bare FINT så er det det vi gør, og fire uger efter åbnede vi den første butik med brugskunst og gardiner.

I dag ligger butikken på en mere central beliggenhed, det har den gjort siden 2017, det vil sige, vi har flyttet butikken ca.150m. Men det betyder meget, at man har den rigtige beliggenhed. Det er en af de mange ting, jeg har lært ved at drive egen virksomhed. Hos Pia er meget anderledes end da jeg startede. I dag rummer butikken brugskunst, gardiner, tøj til kvinder, specialiteter, hud/kropspleje. I sommerhalvåret kan man spille minigolf og nyde en forfriskning på terrassen. Det sidste nye skud på stammen er vores webshop her, som jeg håber i vil tage godt i mod.

De bedste knus Pia